Det kan sætte spor langt ind i voksenlivet, hvis man som barn eller ung udsættes for seksuelle overgreb.
Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er lige så forskellige som alle andre. Men fælles for de fleste senfølgeramte er en hverdag præget af svære følelser og tanker, der dukker op i tide og utide.
Senfølger kan således være meget smertefulde og give både fysiske, psykiske og sociale problemer i livet som voksen.
Svært at få hverdagen til at hænge sammen
Det kan være næsten umuligt at få overskud til uddannelse, arbejde og familieliv, fordi de gentagne erindringer – også kaldet flashbacks – af det, der skete dengang, sætter kroppen i et permanent alarmberedskab.
Der er forskel på, hvordan man påvirkes af senfølger
Det er forskelligt, hvor kraftige og invaliderende senfølgerne er for det enkelte menneske. Det er heller ikke alle med en overgrebsoplevelse, der føler sig præget af senfølger. Forskning viser, at især tre faktorer gør en forskel:
– Overgrebets karakter (Både den konkrete fysiske handling, og hvorvidt der har været trusler og vold som del af overgrebsoplevelsen).
– Tilknytning til den, der har begået overgrebet (Jo tættere beslægtet, jo større kan svigtet opleves).
– Hvor lang tid det har varet (Nogle få gange eller jævnligt over en længere periode).
Det har også stor betydning, hvordan opvækstmiljøet i det hele taget har været. Hvis overgrebene er foregået i en familie, hvor der samtidig har været følelsesmæssig og/eller fysisk omsorgssvigt, og fravær af trygge voksne i det hele taget, er risikoen for at udvikle svære senfølger større.
Typiske måder at opleve senfølger på:
– Man kan tænke, at det var ens egen skyld, at man blev udsat for overgreb, og at andre vil mene det samme.
– Man kan føle skam.
– Man kan føle sig alene og ensom.
– Man kan tænke, at man ikke er noget værd.
– Det kan være svært at føle tillid til andre mennesker.
– Det kan være svært at mærke egne behov, og derfor har man svært ved at udtrykke dem.
– I relationer fokuserer man på den andens behov og tilsidesætter sine egne.
– Det kan være svært at mærke egne grænser, sætte grænser for andre og forstå andres grænser.
– I nære relationer holder man enten afstand, eller man tilpasser sig den anden for meget, eventuelt begge dele på skift.
– Det kan ofte føles som om, andre mennesker krænker én, selv når det ikke er tilfældet
– Man kan føle sig overvældet af indre billeder af overgreb.
– Det kan være svært at føle sig tryg i verden, og man er derfor hele tiden på vagt.
– Man kan opleve, at man lige pludselig forsvinder væk midt i en samtale.
– Man kan føle, at ens krop er fremmed for én.
– Det kan være svært at rumme og håndtere sine følelser.